Udgivet i Hygge

Når hyggen skal i højsædet - 5 tips til at få en mere hyggelig stue

Af Kagedåser.dk

Det er vigtigt at kunne hygge sig i sit hjem, og et af de rum, hvor hyggen ret ofte foregå, er selvfølgelig stuen. Stuen er nemlig et af de mere legende rum, hvor man i princippet kan gøre lige, hvad man vil. Så se med herunder og få en masse gode tips til at få indrettet en meget mere hyggelig stue. 

Behagelige møbler

Hvis man gerne vil skabe en stue, hvor hyggen er i højsædet, så må man også have det som førsteprioritet at finde nogle dejlige møbler, som man kan læne sig tilbage i for netop at sætte gang i en masse hyggelige stunder i stuen. 

Det første møbel, som de fleste nok vil kaste sig over, er sofaen. Sofaen er nemlig en form for centrum i mange stuer, fordi det er der, der er plads til hele familien eller husholdningen - om man så sidder sammen og ser tv, spiller brætspil, eller om man bruger den til at slappe af med en god bog. Så det er med at få fat i en god og rummelig sofa, som er skøn at sidde i. Det er første skridt mod hyggen.

Der er dog også andre møbler, som kan give mulighed for yderligere hygge i stuen. Eksempelvis er det simpelthen så hyggeligt med en lænestol, fordi den både giver anledning til rolige stunder til fordybelse og ser meget hyggelig ud - det er en del af stemningen. Så kig eventuelt nærmere på Lille Petra lænestol fra &Tradtion, som har et dejligt, plysset udtryk, der altså vil passe perfekt ind i den hyggeligt indrettede stuer. 

Tæpper, puder og lammeskind

Ønsker man at skabe en hyggelig stemning i sin stue, så er det altid en god ide at hive de mere bløde teksturer frem, da det helt af sig selv signalerer hygge. Det er for eksempelvis tæpper, puder og lammeskind - og gerne meget af slagsen.

Sofaen og lænestolen kan man altså fylde op med bløde puder og tæpper, da det både ser rart ud og føles rart, når man sidder der. Og et lammeskind kan man også sagtens smide over en stol eller for enden af sofaen. 

Hyggelig belysning i hele rummet

Når hyggen skal i højsædet i stuen, så kan man bestemt heller ikke komme udenom belysningen, som jo ret ofte er afgørende i forhold til at skabe en bestemt stemning. Hyggelig belysning er ofte lidt afdæmpet, men der er faktisk en del forskellige måder at gribe det an på.

Først og fremmest er der jo de lamper, som man har valgt skal lyse stuen op. Her kan man måske tænke lidt over at vælge nogle pærer, som ikke lyser alt for kraftigt op, for det kan godt ødelægge noget af den ellers hyggelige stemning, som man har prøvet at skabe. Ellers skal man i hvert fald sørge for at lamperne med det skarpe lys kun er i læsehjørnet, eller hvor man nu ellers har brug for meget god belysning.

Så er det selvfølgelig også værd at nævne de levende lys, som de fleste nok forbinder med noget meget hyggeligt. Og det kan jo altså være alt fra de små runde fyrfadslys til store, spændende bloklys.

Sidst men ikke mindst giver det også mening at nævne lyskæderne, som alle nok ikke tænker er det mest stilede - men det er i hvert fald hyggeligt. Så hvis man netop ønsker en stue, hvor det er den hyggelige stemning, der er allervigtigst, så kan det altså lige være prikken over i'et, hvis man hænger nogle lyskæder op rundt omkring. Det er ikke til at stå for.

En reol med brætspil

Hvis man går op i, at stuen skal indrettes på en hyggelig måde, så er det sikkert også fordi, at man regner med at skulle hygge sig rigtig meget i stuen - hvad enten det så er alene til en god film eller sammen med sin familie over et brætspil. Og lige netop brætspil er ret interessante i forhold til indretningen.

At have brætspil stående fremme helt tydeligt kan nemlig også give en hyggelig atmosfære. De fleste forbinder nemlig det at spille brætspil med noget meget hyggeligt og noget, som man nok også ofte gør i sin stue. Så hvis man på en eller anden måde får stillet brætspillene rigtig fint op i en reol, hvor de fremstå meget tydelige, så vil det også give et indtryk og en følelse af, at det er en stue, som rent faktisk bliver brugt til en masse hyggelige aktiviteter. 

Kærlighed til detaljerne

Det sidste tip, som netop kan føre til den hyggelige stue, handler om netop at give detaljerne meget kærlighed. Det er nok også lidt det, der har været pointen med de tidligere tips - altså at man skal kigge på den enkle, små ting og se, hvordan de kan gøre noget særligt ved stemningen.

Det betyder altså også, at det ofte vil bidrage til den stemning, man prøver at skabe, hvis man har personlige detaljer og ting stående rundt omkring. Det er med til at give den hjemlige hygge, som jo er så vigtig for langt de fleste. Så lidt mere kærlighed til de små detaljer i stuen, skal nok gøre det til et vellykket projekt.

Find det du mangler på kagedåser.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 145 produkter fra mere end 57 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 258 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-12-07 09:01:51.

2
Produkttyper
145
Produkter
57
Forhandlere
258
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.